|
Hvis materialeudgifterne stiger, og kunden ikke
tillader en at øge prisen, så vil enhver fornuftig
forretningsmand enten stoppe produktionen eller
rationalisere.
Det valg stod underleverandøren Solvang Maskinfabrik
og ejeren Christian Bille Larsen over for i 2002 -
små to år efter, at han havde overtaget
maskinfabrikken, der dengang havde seks ansatte i
byen Lyderslev på Stevns.
Hvis han skulle beholde arbejdet med at bearbejde
støbegods, måtte han finde en lavere indkøbspris på
de 25 tons støbte emner, der fire gange årligt blev
leveret til produktionen af blandt andet maskindele
til den pågældende kunde. Det kunne kun opnås ved at
kigge på mulighederne i lavtlønslandende.
- På det tidspunkt fik jeg, hver gang jeg handlede,
meddelelser om prisstigninger på både tre, fem og
otte procent. Samtidig steg både lønomkostninger og
prisen på overfladebehandling, og så kom der en
kunde og meddelte, at jeg ikke kunne forvente at få
dækket stigningerne i materialeomkostningerne hos
dem. Jeg tænkte så, at enten stopper jeg den
produktion, som to mand var beskæftiget med, eller
også tænker jeg lidt kreativt, fortæller Christian
Bille Larsen, der som ejer af lille virksomhed
pludselig stod med tankerne om den store verden og
seriøst overvejede mulighederne for at lægge
produktionen ud til Kina.
Med det for øje kontaktede han Storstrøms
Erhvervscenter, det daværende lokale TIC center, for
at få hjælp til at få identificeret nogle
potentielle samarbejdspartnere.
- Målet var at halvere råvareprisen. Det var et
absolut must, for at det kunne lade sig gøre. De
fandt et par mulige leverandører i Østeuropa, men de
omkostninger, der var forbundet med det, beløb sig
til 60.000 kroner i opstart. Da jeg havde haft og
sådan set stadig har et godt samarbejde med min
danske leverandør, forklarede jeg dem min situation
og spurgte om de ville have muligheden i stedet. Men
de fandt, at de 25 tons var for lidt og takkede nej,
fortæller Christian Bille Larsen, der således gik
videre med mulighederne i Østeuropa.
Det gik dog hurtigt op for ham, at det ville være
nødvendigt at rejse en del frem og tilbage. Det
følte han ikke, at han som ejer af en lille
virksomhed havde mulighed for, hvis virksomhedens
øvrige kunder også skulle betjenes ordentligt.
Billigere i Kina
- I stedet valgte jeg at opsøge en tidligere
samarbejdspartner, Allerup Teknik i Odense, som jeg
vidste havde forbindelser til Kina. Dem havde jeg
tillid til og da de meldte tilbage, at
etableringsomkostningerne for produktion af mine
støbegodsemner i Kina lå på omkring 16.000 kroner
mod de 60.000 i Østeuropa, så var sagen klar. Siden
har der kun været to korrektioner på leveringerne,
der blev erstattet prompte, fortæller han og
fremhæver samtidig, at prisen ikke har ændret sig i
de tre år han har samarbejdet med Allerup Teknik,
som han ikke kun handler støbegods hos, men også
øvrige metaller for omkring 1,5 million kroner om
året.
Outsourcing gav vækst
Valget om at få støbegods fra udlandet var en god
beslutning for Christian Bille Larsen. Fra i 2002 at
have stået med en produktion, der var truet har han
i dag en produktion, der kører og som rent faktisk
har ført til, at han har kunne ansætte yderligere en
mand på netop den produktion.
- I dag har jeg en følelse af, at jeg har afværget
det værst tænkelige. For hvis ikke jeg havde gjort
det, så ved jeg ikke hvor produktionen havde ligget
i dag, eller om vi overhovedet havde været her.
Resultatet er, at jeg stadig har den produktion og
at jeg i stedet for at skulle fyre to mand, har
ansat en mand mere på årsbasis, ligesom min
underleverandør på overfladebehandling fortsat har
lidt at rive i fra mig, siger Christian Bille
Larsen, der i dag beskæftiger tre klejnsmede, seks
maskinarbejdere og en lærling, der alle medvirker
til at servicere kunderne i blandt andet
fremstillings- og procesindustrien, der bruger
Solvang som drejende og fræsende underleverandør på
rustfrit, sort jern, andre metaller og kunststof.
- Det har i det hele taget givet en mere fleksibel
virksomhed med 10 mand i stedet for seks, slutter
Christian Bille Larsen. |
